Laurs Toft

Lars Toft der var af Skudehandler slægt fra Slettestrand. Han sejlede på Norge for sin far i nogle år, men i 1741 forliste skuden "Fortuna". Lauers Toft reddede livet, i modsætning til den dreng, han havde med sig.
I 1744 var han på besøg i Vigsø, og hvordan nu tingene vendte, kom han ikke fra Hanstholm igen. Hans søster blev gift med en af handelsmændene i Vigsø, og selv blev han fuldmægtig og ridefoged på herregården Nørtorp. Det varede ved til han giftede sig med Niels Bauns datter. Omkring den tid (1749) var han begyndt at købe gårde op.
1750 købte han ullerupgård, i Sennels. 1751 køber han Momtoft som nu atter bliver en bondegård under Ullerupgård. Året efter erhvervede han Liengård i Lerup sogn og 1756 køber han Nørre Ullerupgård. Herefter kunne han genforene Nørre og Søndre Ullerupgård, så den atter kom til at fremstå som en komplet hovedgård. Gården i Lerup lod han drive af slægtninge, mens han selv tog vare på Ullerupgård. Sin interesse for skudehandel opgav han aldrig, men han deltog ikke længere selv aktivt i sejladsen
Han blev anerkendt i samtiden som en driftig herremand, og han slog Ullerupgårds ry fast som "studegård", hvorfra solgtes de meget efterspurgte okser fra Thy.
Hans søn arvede gården, eftermoderens død, mens to af dennes halvsøskende kom til at sidde på andre hovedgårde i Thy: Tandrup og Faddersbøl.
Laurs Toft og hans karriereforløb var ikke ukarakteristisk i 1700-tallets Thy: Født som husmandssøn, aktiv i skudehandelen, ridefoged på en herregård, selv herremand og anerkendt studeopdrætter.
Herremanden på Ullerupgård var ejer af kirken i Sennels. Her lod han indrette et gravsted til sig selv og sin slægt, og han lod opsætte et epitafium, sådan som det var brugt blandt fornemme folk. På det berettede han for eftertid, at det var opsat over "en mand, der fremfor mange havde meget af naturens, lykkens og nådens gaver, dem han meget vel anvendte til Guds ære, til næstens nytte, til sit og sines bedste".
Lars Toft og hustruen oprettede et Legat, til sognets trængende, dette legat stod som første priotet i Gården helt op til sidst i 1900 tallet, renterne af det blev hver år til Jul, uddelt i små portioner af 5 og 10 kr. det vidner lidt om tidernes tilstand, en hver kan forstå at så små beløb ikke rækker labgt i vor tid, noget af det første pastor Hindsholms, Sennels kirke, foretog sig, da han tiltrådte, var da også at samle det i en portion, og så kunne det endda knibe at finde værdige trængende, jeg ved ikke om den eksitere mere.

Laurs Pedersen Toft
Visse steder nævnt under navnet Laus Pedersen Toft, samt Lauritz Pedersen Toft
Født:	1718, Sennels
Død:	1773, Ullerupgård
Gift:	1749
Ægtefælde:	Karen Hesseldal
Børn:	Nicolai Toft ? ?
Forældre:	Peder Lauersen Toft, f. ca. 1687 i Klim, 1774 på Ullerupgård. Skudehandler på Slettestrand. Gift med Maren Nielsdatter Høeg, f. ca. 1694, 1773 på Ullerupgård.

Lars Toft der var af Skudehandler slægt fra Slettestrand. Han sejlede på Norge for sin far i nogle år, men i 1741 forliste skuden "Fortuna". Lauers Toft reddede livet, i modsætning til den dreng, han havde med sig. I 1744 var han på besøg i Vigsø, og hvordan nu tingene vendte, kom han ikke fra Hanstholm igen. Hans søster blev gift med en af handelsmændene i Vigsø, og selv blev han fuldmægtig og ridefoged på herregården Nørtorp. Det varede ved til han giftede sig med Niels Bauns datter. Omkring den tid (1749) var han begyndt at købe gårde op. 1750 købte han ullerupgård, i Sennels. 1751 køber han Momtoft som nu atter bliver en bondegård under Ullerupgård. Året efter erhvervede han Liengård i Lerup sogn og 1756 køber han Nørre Ullerupgård. Herefter kunne han genforene Nørre og Søndre Ullerupgård, så den atter kom til at fremstå som en komplet hovedgård. Gården i Lerup lod han drive af slægtninge, mens han selv tog vare på Ullerupgård. Sin interesse for skudehandel opgav han aldrig, men han deltog ikke længere selv aktivt i sejladsen Han blev anerkendt i samtiden som en driftig herremand, og han slog Ullerupgårds ry fast som "studegård", hvorfra solgtes de meget efterspurgte okser fra Thy. Hans søn arvede gården, eftermoderens død, mens to af dennes halvsøskende kom til at sidde på andre hovedgårde i Thy: Tandrup og Faddersbøl. Laurs Toft og hans karriereforløb var ikke ukarakteristisk i 1700-tallets Thy: Født som husmandssøn, aktiv i skudehandelen, ridefoged på en herregård, selv herremand og anerkendt studeopdrætter. Herremanden på Ullerupgård var ejer af kirken i Sennels. Her lod han indrette et gravsted til sig selv og sin slægt, og han lod opsætte et epitafium, sådan som det var brugt blandt fornemme folk. På det berettede han for eftertid, at det var opsat over "en mand, der fremfor mange havde meget af naturens, lykkens og nådens gaver, dem han meget vel anvendte til Guds ære, til næstens nytte, til sit og sines bedste". Lars Toft og hustruen oprettede et Legat, til sognets trængende, dette legat stod som første priotet i Gården helt op til sidst i 1900 tallet, renterne af det blev hver år til Jul, uddelt i små portioner af 5 og 10 kr. det vidner lidt om tidernes tilstand, en hver kan forstå at så små beløb ikke rækker labgt i vor tid, noget af det første pastor Hindsholms, Sennels kirke, foretog sig, da han tiltrådte, var da også at samle det i en portion, og så kunne det endda knibe at finde værdige trængende, jeg ved ikke om den eksitere mere.